Thorwaldsens Hus
Store Kongensgade 62 - 1264 København K
Ejendommen Store Kongensgade 62 ligger som nærmeste nabo til Frederiksstaden der er omkrandset af Bredgade, Esplanaden, Toldbodgade og Sankt Annæ Plads.
Store Kongensgade er en af Københavns mest markante og fornemme strøggader og løber i lige linje fra Esplanaden til Hotel D'Angleterre på Kongens Nytorv.
Gaden er kendetegnet ved sine mange markante bygninger der huser en lang række af byens bedste detailforretninger og restauranter.
Ejendommen ligge med facaden vendt mod syd/vest der sikrer et godt lysindfald til kontorerne.
Ejendommen er totalt fredet og har tidligere været hjemsted for billedhuggeren Bertel Thorvaldsen der selv har forestået en stor del af ejendommens indvendige udsmykninger.
Til ejendommen hører en charmerende og fredelig gård hvor sidehus og baghus er hjemsted for mindre kontorvirksomheder.
Ejendommen har gennemgået en omfattende renovering med stor respekt for den fredede status og ejendommens fornemme fremtoning.
Ejendommen henvender sig i vid ustrækning til virksomheder der ønsker en optimal beliggenhed i hjertet af København med en præsentabel adresse og med historiske omgivelser.
Ejendommen består af forhus med 5 lejemål samt side og baghus med 10 lejemål i størrelsen fra 65 kvm til 300 kvm. Enkelte lejemål er udlagt til boliger.
I parterreetagen ligger Cafe Amadeus der huser et hyggeligt og charmerende konditori.
Allle lejemål er med fornemme parketgulve, edb kabling, moderne køkkener, tidssvarende toiletter og i flere tilfælde historiske udsmykninger fortaget af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.